Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Du er her: 

Hals Kirke

Da Frans Assisi var en ung mand, og før Marco Polo tog til Kina, blev de første sten sat til Hals Kirke. I det, der i dag udgør den vestlige del af skibet, blev der omkring 1200 bygget en meget beskeden teglstenskirke.

Den simple teglstenskirke var ligeså bred som Hals Kirke er i dag, men ikke nær så lang. Skibets længde var dengang kun det dobbelte af bredden.

Da Luther var et barn og Columbus sejlede mod Amerika, var Hals blevet et velstående fiskerleje. Kattegat var meget rig på sild. Det nød fiskerne ved Limfjordens udmundning i Kattegat godt af. Også kirken fik lov til at mærke den voksende velstand.

I slutningen af 1400-tallet rev man derfor koret ned. Mod øst blev kirkens kor forlænget med tre fag. Det gav et stort sammenhængende kirkerum, sådan som datidens gotiske smag foreskrev det. Der var ikke længere nogen adskillelse mellem kor og skib.

Både udvendig og indvendig byggede håndværkerne med munkesten, – en teglsten, der er noget større end vor tids mursten. I gavlen mod øst lavede man en lige gavlvæg, der blev udsmykket med kamtakker. I dag kan man ikke længere se kamtakkerne. Vind og regn har fordøjet dem.

I 1400-tallet havde kirken stadig et fladt loft, men efter man havde forhøjet murene og opført to par skjoldbuer, kunne også menigheden i Hals høre ordet i en overhvælvet bygning. Med fem fag krydshvælv blev kirkerummet overhvælvet.

På samme tid blev de små rundbuede romanske vinduer udskiftet med spidsbuede gotiske vinduer. Først i nyere tid er disse vinduer blevet udskiftet.

Da den nye Hals Kirke stod færdig i slutningen af 1400-tallet var der to indgange. Kvinderne skulle gå ind ad en dør på nordsiden – kvindesiden, mens mændene benyttede sig af en indgang mod syd, – mandesiden. Når kvinderne fik nordsiden, kan det skyldes, at Maria-figuren i en krucifiksgruppe altid står på korsets højreside, hvilket bliver mod nord, når krucifiksgruppen vender mod menigheden. Og fordi Johannes-figuren altid var placeret til venstre fik mændene sæde mod syd. I dag er nordindgangen muret til, mens mandeindgangen tjener som hovedindgang for alle.

Kernen i Hals Kirke er bygget i 1400-tallet, men tilbygningerne er kommet til senere. Fælles for dem alle er, at de er lavet af munkesten. I sydsiden blev der opført et våbenhus. På sydsiden finder vi endnu en tilbygning: Det blev bygget som gravkapel for en adelsslægt. Mod vest blev der bygget et tårn. Underrummet i tårnet blev i 1905 tilmuret og brugt som ligkapel. Først i 1979 blev det nuværende ligkapel bygget.

I 1724 til 1725, – to år efter Hans Egede havde opdaget Grønland -, lod Frederik den 4.´s søster prinsesse Sophie Hedvig, Hals Kirke restaurere.

Sophie Hedvig tilbragte sommerhalvåret på Dronninglund slot og holdt af fiskerlejet i Hals, hvor hun ejede den store Hals Ladegaard fra 1716 til 1730. Indtil 1950 lå gården vest for kirken, hvor der i dag er parkeringsplads og græsplæne.

Indtil 1219 ejede bispen i Børglum Hals Kirke. Fra 1219 og frem til reformationen hørte Hals Kirke under Vitskøl kloster, der i forvejen ejede hele Hals sogn.

Ved reformationen blev Hals Kirke den danske krones ejendom. I 1695 mens solkongen regerede i Frankrig, blev kirken solgt til kaptajn Christopher Henrik Moltke, der var kommandant i Hals. Helt frem til 1918 har Hals Kirke været i privat. Fra 1918 overgik kirken i Hals til selveje.

I dag er Hals Kirke den ældste Hals-bo. Gennem generationer har den 45 meter lange kirke kigget ud over Hals by, havet og fjorden. Den blev bygget da vores forfædre ville give troen i Hals et hus. I dag er den et skinnende hvidt monument over tro og gamle Halsborgernes arbejdsomhed.

Uddrag fra afdøde sognepræst Frantz Langes bog: Hals Kirke. 1991.