Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Du er her: 

Hou Kirkes historie

I 1899 indledte man byggeriet af Hou kirke som stod færdig til indvielse den 14.oktober 1900. I Hou by og omegn boede der på daværende tidspunkt 520 personer der ernærede sig ved fiskeri og landbrug. Hidtil havde Houboerne kørt eller gået den lange tur til Hals kirke af den østre vej, der gik øst for den nuværende strandvej, når de deltog i gudstjenester. Den nuværende Søndergade i Hou ligger hvor den gamle kirke- og tingvej var. Fra midten af 1880 erne fik man indført, at der et par gange om måneden blev afholdt gudstjeneste i Hou skole. Og man holdt udendørs gudstjenester under Præstebøgen, der stod i det plantageområde der ligger vest for hvor kirken senere blev bygget.

I Danmark har der været to perioder hvor der blev bygget mange kirker. Den første, var perioden 1150-1250, og den anden omkring 1900. Den store interesse for religion der kendetegnede slutningen af 1800 tallet, blev bakket op af staten, og det var baggrunden for, at det var muligt at få 9.500 kr. fra staten til at finansiere opførelsen af Hou kirke. Men inden man fik bevilget penge fra staten var der udført et stort forarbejde af præsten i Hals og af de Houboere der tog initiativet til at skabe baggrund for opførelsen af kirken.

Grunden, som var en del af det landområde vest for kirken der hed “Rævemarken”, blev købt for 100 kr. Man traf aftale med arkitekt Ahlmann, fra Århus som tegnede kirken og kom til at stå for byggeriet. Bygningen blev opført i røde teglsten med skifer tag. Murene er forsynet med omløbende bånd af cementsten, og i den vestlige ende et lavt murstenstårn med et højt firesidet spir. På nordsiden, i den østlige ende af kirken, er der en tilbygning til sakristi. Adgangen til kirken var i kirkens vestlige ende.

Der er siden bygget en sidefløj til på nord-siden, parallel med sakristiet, som er indrettet til våbenhus og indgang. De første år var der ingen orgel i kirken. Men i 1907 startede man indsamlingen blandt beboerne til et kirkeorgel. Blandt andet opførte man en dilettant forestillinger hvor overskuddet ubeskåret gik til et orgel til kirken. Men der skulle gå 8 år, ind til 1915 før man havde indsamlet 1.135 kr.. Et orgel kostede 1.500 kr. Man lånte så det beløb man manglede, i Hals Sparrekasse og indkøbte et orgel.Det er siden blevet udskiftet og det nye er nu placeret til højre, når man kommer ind i kirken.

Houboerne var nøjsomme og flittige, fiskerne levede en farefuld tilværelse når de var på havet i deres små primetive både. Landmændene var fattige fordi jorden var meget dårlig. Og de nøjsomme og farlige livsvilkår var måske grunden til, at Houboerne var optaget af tidens religiøse strømninger. En del kom aldrig i kirken, men var medlemmer af trosamfund der samledes andre steder. Luthersk Missionsforening opførte kort efter opførelsen af Hou kirke et Missionshus (det nuværende sognehus) hvor de holdt deres møder. Der var en kreds der var tilsluttet Indremission, som også holdt deres møder i missionshuset. Der var Baptister og en overgang holdt Jehovas vidner teltmødet i Hou, som havde stor tilslutning.

Da kirken blev indviet deltog 300 mennesker i gudstjenesten selv om kirken kun er indrettet til ca. 100 mennesker.. Men selv om der var stor opbakning, i sin tid da kirken skulle opføres og indvies, så opstod der de følgende år skel i befolkningen på grund af, at man tilsluttede sig forskellige trosamfund.

Det gyldne kors, der i dag sidder over indgangsdøren, udgjorde fra i starten alterudsmykningen. Bogstaverne på korset “ISH” er de første bogstaver i navnet Jesus, på Græsk. Men nogen, med udpræget vendelbolune, har udlagt bogstaverne som “I Sølle Houboere”.

I det nuværende alterparti ser man Caja Prytz`maleri ,”Opvækkelsen af Jari Datter,” fra 1906. Da man byggede kirken sikrede man sig, at der var midler til en prædikestol, som er den samme vi ser i dag, og som passer godt til det enkle og smukke kirkerum. Som noget naturligt i en fiskerby er der et kirkeskib; en model af den tremastede “Enigheden” . Der er nogle karekteristiske lysekroner der fremstår med lys der har form som sterinlys.

Hou kirke er et besøg værd, både for turister og for andre besøgende, som har interesse for at se en lille, smuk og hyggelig kirke der er opført af egnens befolkning. Kirkegården er meget velholdt og mange gravminder er fra den tid, hvor man ikke kun skrev de afdødes navn på gravstenen, men hvor man også kan se, om det er en fisker eller en landmand der er begravet.

Ved at gå rundt på Hou kirkegård vil besøgende der har familiemæssig tilknytning til Hou, få genopfrisket minder fra den tid da Hou var et lille landsbysamfund, som var afhængige af fiskeri og landbrug.

Og hvis man vil vide mere om Houboerne, om kirken og om landsbysamfundets oprindelse, kan jeg anbefale at læse Henrik Gjødde Nielsens bog “Hou Kirke”, som er udgivet i forbindelse med Hou kirkes 100 års jubilæum.

Bent Sloth